Værdier i psykoterapi
Vil du blive bedre til at hjælpe dine klienter med at orientere sig værdimæssigt?
I denne 2-dages workshop får du inspiration og konkrete terapeutiske metoder til at arbejde med dine klienters værdiorientering.
Når mennesker søger terapi, er deres fokus som regel et problem eller et symptom, som de ønsker hjælp til at håndtere eller slippe af med. Men når problemet foldes ud, findes ofte samtidig en længsel efter noget værdifuldt, som problemet spænder ben for; eller hos nogle ligefrem en usikkerhed på, hvad der egentlig gør livet værd at leve.
Denne side af problemet har generelt fået meget lidt opmærksomhed i terapi, selv om den kan have stor betydning for klientens udbytte af terapien, ikke mindst på lang sigt.
Denne workshop giver dig en både teoretisk og praktisk indføring i, hvordan du kan arbejde med værdier i terapi uanset din teoretiske referenceramme.


