Livet byder uvægerligt på kriser. Følelser som usikkerhed, angst, stress, udmattelse, nedtrykthed, ensomhed, sorg, selvlede og skam kan overvælde os alle.
Hvad enten de udspringer af aktuelle livsomstændigheder eller har en lang histore, er vi tilbøjelige til at gøre alverdens krumspring for at blive vores ubehagelige følelser, fornemmelser og tanker kvit.
Selvkritik, rumination, isolation, overspringshandling og resignation, spisevægring eller overspisning, alkohol- og stofmisbrug, vredesudbrud, relationsbrud, kontroladfærd, løgn og virkelighedsflugt, overarbejde, overforbrug, impulsivitet og overstimulation er blot nogle af de mange strategier, vi kortsigtet kan ty til.
På længere sigt er de nu ofte hverken hjælpsomme eller uden uhensigtsmæssige konsekvenser. Ondt bliver værre, og vi træder væk fra det, liv, vi ønsker at leve – væk fra det, vi ønsker at stå for. Vi kan endda miste sansen for, hvad dét overhovedet er, og stå tilbage i meningsløshed og ligegyldighed.
I terapien tilbyder jeg en anden vej.